About

Foto: Lena Påske

Om mit arbejde

I mit arbejde med skulpturen er jeg optaget af mennesket i menneskekroppen. Jeg interesserer mig for mennesket i ’pausen’ – i en off-guard situation, og gribes af hvordan en – introvert måske – skikkelse eller positur kan rumme og åbenbare et menneske.
Jeg er optaget af kroppens relation til rummet og hvad dette tableau også afdækker.
Interessen er født i min baggrund i teatret. Særligt i det fysiske teater uden ord, som benytter sig af et akkurat og minimalt kropssprog, hvor skuespilleren med kontrol over sit redskab via et lille bøj med nakken kan blotte sin karakters indre liv.

Helsingør, september 2024

Når hun sætter sig, flyder kroppen ud i siderne og danner en lille pøl af hud og væv omkring hende. Når hun står, løber kroppen nedad og holdes kun tilbage af huden, som noget tungt i en tynd sæk. Kroppen har gennemgået en transformation fra det spændstige hus til en ærtepose.

I arbejdet med portrættet finder og dyrker jeg mine fascinationspunkter – unikke kendetegn, som taler til mig undervejs i processen. Det er en form for destillering, hvor jeg prøver at trække essensen ud og lave et koncentrat af mine iagttagelser, og derved grave personligheden frem i leret. Jeg vil gerne anslå en genkendelsens streng – ikke bare af motivet, men en klang, der skaber et ekko i et dybere bevidsthedslag og påvirker os på en ny måde.

Venedig, september 2022

Pigen i vandbussen tiltrækker sig min opmærksomhed. Der er noget i hendes holdning som hun sidder der og hænger i sædet. – en (s)tilstand som uforsætligt oser fra hende. Det er noget individuelt og unikt, samtidig med at det er kollektivt – en genkendelig undertone. Jeg bliver optaget af fladerne, linjerne, formen og tyngden og i at afkode og indkapsle hvad det er i den positur der resonerer i mig.

 

Uddannelse: 

Danmarks Designskole 1987-1993
1. & 2. del: Linien for keramisk formgivning og glas
3. del: Institut for Rum m. scenografi som speciale

Medlem af

Kunstnersamfundet
BKF – Billedkunstnernes Forbund
DBS – Dansk Billedhuggersamfund

Huset i Asnæs og Kunstnergruppen Baghaven

Gallerier:

Galleri Orange, Helsingør
Galleriet Hornbæk, Hornbæk
Galleri V58, Århus

Udsmyknings- og bestillingsopgaver

  • Skulptur af Betty Nansen til nyt byrum på Frederiksberg 2022
  • 12 små figurer (stjernetegn) for Kähler 2022
  • Venskabstrappen – værk til Hendriksholmskolen i Rødovre 2021
  • 5 små figurer for Kähler (serien Character) 2018
  • gips- og bronzeportrætter fra 2012 og frem
  • Ethel-prisen, kønspolitisk musikpris
    uddelt 1. gang på SPOT-festivalen i Århus maj 2017
  • Skulptur af Astrid Lindgren, Sophienborgskolen i Hillerød 2016
  • Udstillingsdesign til Renæssance-inspiration,
    Det Blå Galleri, Kronborg Slot 2014
  • Virksomhedspris, Gribskov Kommune 2013 og 2014
  • 4 modeller, der tolker tilværelsen på Kronborg i renæssancen.
    Alle modeller indgår i den permanente udstilling på Kronborg.
    Udført for Slots- og Ejendomsstyrelsen 2010
  • Slavecelle på Kronborg.
    Udført for Slots- og Ejendomsstyrelsen 2009
  • Animationsfilm: Drømmebilleder. Stop-motion-film.
    Udført for Slot- og Ejendomsstyrelsen 2009

Teater

  • Scenografi og/eller kostumer til 40 teaterproduktioner
    i årene 1993-2014 (støttet af Kunststyrelsen)
  • Kunstnerisk leder af teatret Vores Teater i årene 2003 – 2008
    støttet af Kunststyrelsen
© Copyright - Malene Bjelke 2025